En historie om Daugaard slægten gennem tiden
Søren Sørensen 1510-1571
Anders Sørensen Vedel 1542-1616 Lauge Andersen Vedel 1592-1648 Johan Laugesen Vedel 1631-1692 Lauge Vedel 1665-1733 Bagge Vedel 1701-1775 Lago Baggesen Wedel 1748-1820 Christiane Vedel 1798-1892 Mariane Jensen 1841-1913 Jens lindhardt Wedel Nielsen 1881-1952 Jenny Marie Kristiana Vedel Nielsen 1910-1995 Grethe Marie Wedel Christensen 1930-2017 Leif Wedel 1964-Personer i Daugaard Slægten søges:
Hvis du er efterkommer af en Daugaard eller andre personer der passer ind i slægten er du velkommen til at kontakte mig. Søger Profilbilleder: Søger pt. profilbilleder til personer i slægten. Så har du nogle profilbilleder af personer i slægten må du meget gerne sende en kopi til mig på e-mail: wedel-slaegten@l-wedel.dk, så vil jeg blive glad. Må gerne være scannet ind i mindst 600 dpi. På forhånd tak. Leif Wedel.
Historiker (1542-1616), magister og historiker. Anders Sørensen Vedel blev født den 9. november 1542 i Vejle. Faderen var købmand og rådmand Søren Sørensen, moderen Sidse Andersdatter, datter af Vejles borgmester Anders Bertelsen. Navnet «Vedel» (paa Latin Wellejus). Efter sin skolegang i den lille latinskole i Vejle rejste Anders Sørensen Vedel i 1557 til Ribe Latinskole. I 1561 begyndte han på Københavns Universitet. Som 20-årig blev Anders Sørensen Vedel hovmester for den senere verdensberømte astronom Tycho Brahe, da denne studerede i Tyskland. Selv tog Vedel en magistergrad i Wittenberg i 1566. Det var en bred uddannelse - teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie. Anders Sørensen Vedel blev især kendt for sine mange bogudgivelser. Mest berømt var hans oversættelse af Saxo fra 1575. I 1578 fik han af regeringen til opgave at skrive en ny Danmarkshistorie. Han nåede dog aldrig at blive færdig med dette arbejde. I 1594 greb regeringen ind og fratog ham opgaven. Han blev tvunget til at aflevere det meste af sit indsamlede materiale til efterfølgeren Niels Krag, for hvem det i øvrigt lykkedes. Blandt årsagerne til at det ikke lykkedes for Vedel at færdiggøre sin Danmarkshistorie var, at han var perfektionistisk og nægtede at modtage hjælp. Herudover var han travlt beskæftiget med andre ting som f.eks. ligaprædikener og hans berømte indsamling af danske middelalderlige folke viser under titlen "Et hundrede danske viser".
Jeg gør alt for at dokumentere min forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt mig venligst.